Dag 23 Afslutningen
Her kommer mit sidste opslag for denne gang. Denne gang? Ja, man kan ikke udelukke, at jeg vender tilbage senere og fortsætter turen her fra Besancon, hvortil jeg ankom fredag eftermiddag og er godt i gang med at akklimatisere mig.
For 10 dage siden besluttede jeg, at det var her turen skulle ende, idet der fra denne by er fornuftige togforbindelser 🚂
At vælge at returnere med tog virkede som den rigtige beslutning, hvilket jeg fik bekræftet, da en italiensk gut fortalte, at han nærmest blev ramt af en depression og måtte holde sig til sengen i 3 dage, fordi han var fløjet hjem fra Nordkap. Så jeg triller stille og roligt hjemad med futtoget.
Indimellem kan jeg godt få den tanke, at jeg skulle være fortsat en uge mere. Dermed ville jeg have tilbagelagt de sidste 100 km til Schweiz og måske endda også have passeret Sct Bernard passet på grænsen til Italien. Men den del har jeg så til gode. Jeg har gået 950 km og det kan vel række. Det synes sålerne på mine sko vist også.
Landskabet og landsbyerne:
At gå gennem det franske landskab har været lidt som at gå gennem et levende museum. En stram lovgivning og en stærk stolthed over kulturarven sikrer, at alle gamle huse fremstår i deres oprindelige og intakte form. I hvert fald når det gælder det udvendige. Indvendigt så jeg mange eksempler på moderniseringer, der stod i skærende kontrast til det middelalderlige udvendige indtryk.
Disse 200 år gamle, fælles, offentlige vaskehuse ses også stadig allevegne.
Til forskel fra i Danmark ses aldrig spredte bosætninger. Alle beboelser eller landbrug ligger i tilknytning til en landsby. Så hvis man skal tigge en tår vand, skal det være før man forlader byen. Næste mulighed er først ved den næste by og der kan være langt imellem.
Lidt morgenstemning:
Jeg blev ofte fulgt på vej af hanegal 🐔
Fraklip:
Flere gange på turen har jeg følt mig heldig. Som den dag, jeg både træt, sulten og tørstig ankom til en by, der var stor nok til, at der burde være et sted, hvor jeg kunne købe en cæcarsalat og en cola. Det gik jeg i hvert fald og drømte om. Og sørme så😄. Som noget af det første ligger caféen lige dér. Jeg får min salat og min cola. Glæden er stor. Det samme er salaten. Jeg sider udenfor. Caféen lukker for siesta og min mave protesterer over for meget mad.
Jeg skynder mig at lokalisere og kæppe hen til det nærmeste offentlige toilet, som er aflåst 🥵Situationen er kritisk. Jeg “ender” med at besørge bag nogle nedhængende grene på en plæne midt i byen💩
Herefter var jeg meget hurtigt ude af byen.
TAK:
Da dette er et åbent site, kan jeg ikke se, hvem der har læst mine opslag. Men jeg kan se, at det er mange. STOR tak til alle jer, der har fulgt med 🙏. Jeg synes, det blev den tur, jeg havde forventet og håbet på. I morgen går det hjemad mod det velkendte 😄
